
Hvor man kan se Meyerheim & stjernerne • Sæson 1
6 episoder
- Tom Kristensen - den ydmyge verdensstjerneE1
Tom Kristensen - den ydmyge verdensstjerneMichael Meyerheim har forladt det trygge talkshowstudie og træder nu ud i virkeligheden, hvor han møder Danmarks mest vindende racerkører, Tom Kristensen. Den erfarende tv-vært tegner et unikt og kærligt portræt af den ydmyge jyde, der er ni-dobbelt Le Mans-vinder. Han møder Tom Kristensen på hjemmebanen i Hobro, hvor vi får et sjældent blik bag facaden, når Tom Kristensen fortæller åbenhjertet om sin racerkarriere, familien og om at vende hjem til Jylland. Meyerheim følger også Tom på dagen, hvor sportsstjernen bliver indlemmet i sportens Hall of Fame ved et storstilet gallashow. - Bodil Jørgensen - det gode menneskeE2
Bodil Jørgensen - det gode menneskeMange kender nok bedst Bodil Jørgensen for hendes skæve humor, men troen og Gud har også en stor plads i den folkekære skuespillers liv. Michael Meyerheim møder Bodil under hendes turné med Prinsens Musikkorps, og her giver hun et eksklusivt og humoristisk indblik i sit travle liv. I Viborg Domkirke finder hun dog roen til at fortælle om sit forhold til tro - en tro, der fik stor betydning, efter hun var ude for en livstruende ulykke i 2014. Hun fortæller også om, hvordan hendes far, allerede i barndommen, lagde kimen til den humor, Bodil i dag bruger som værn mod hverdagens trivialitet. - Med Ulrik Wilbek - den lidenskabelige lederE3
Med Ulrik Wilbek - den lidenskabelige lederTv-vært Michael Meyerheim tager til Viborg for at møde byens nye borgmester, Ulrik Wilbek. Her tegner han et åbent og ærligt billede af den tidligere succesrige håndboldlandstræner, der nu forsøger sig som lidenskabelig leder på et lokalpolitisk plan. Kom helt tæt på manden, der vandt guld med både det danske kvinde- og herrelandshold i håndhold og hør om det pres, der hvilede på trænerens skuldre, da han stod i spidsen for håndboldherrerne - og som til sidste blev enden på en lang sportskarriere for Wilbek. Meyerheim følger også den travle borgmester på en dag, der både byder på møder på rådhuset og en tur i den lokale ølklub. - Lars Ranthe - den passionerede perfektionistE4
Lars Ranthe - den passionerede perfektionistDu ved måske, at Lars Ranthe er et stort skuespiltalent med Bodil-statuetter på kaminhylden og en hang til badehoteller. Men når Michael Meyerheim i dag stiller skarpt på den dygtige skuespiller, er det helt nye sider af sig selv, Lars viser frem. Vi skal blandt andet med til rockkoncert i Næstved, hvor Lars Ranthe springer ud som passioneret rockguitarist - og så inviterer han Michael med på loppemarked for at se, om hans kærlighed til gamle genbrugsfund smitter af på Meyerheim. - Nikolaj Hübbe - manden der valgte eventyretE5
Nikolaj Hübbe - manden der valgte eventyretMichael Meyerheim kommer på hårdt arbejde, når han skal forsøge at holde trit med den energiske verdensstjerne og balletmester fra det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe. De mødes nemlig på dagen for Hübbes premiere på 'Svanesøen' i Operaen, så der er fuld fart på fra morgenstunden. I Meyerheims stærke portræt fortæller Nikolaj Hübbe ærligt om både op- og nedturene i sit farverige liv som en af Danmarks største solodansere - og om det wakeupcall han fik, da han mødte hård kritik for sin ledelse af balletkorpset. Michael Meyerheim skal heller ikke snydes for en privat lektion med 'Vild med dans'-dommeren, der strengt beordrer tv-værten til "at trække leverpølsen ind". - Morten Olsen - som du aldrig har set ham førE6
Morten Olsen - som du aldrig har set ham førKom helt tæt på den tidligere fodboldspiller og landstræner Morten Olsen i Michael Meyerheims varme og åbenhjertede portræt af fodboldlegenden. Morten Olsen åbner op i sit hjem i Bruxelles, hvor han fortæller alle historierne om sin imponerende karriere. Hør blandt andet om, hvorfor træneren takkede nej til chancen for at deltage ved VM i Rusland som landstræner for Australien, og hvilken oplevelse, der for alvor satte gang i karrieren. Du får også fortællingen om dengang Morten Olsen sagde nej tak til trænerjobbet i en af verdens mest eftertragtede klubber - fordi han ikke kunne få sin hund med. De to herre tager også et smut ind til Bruxelles og udforsker byen, som Morten Olsen nu kalder hjem.









