Small documentaries on various topics such as large companies, the Immigration Service, the Prime Minister's adviser, Jehovah's Witnesses, the forensic psychiatric department, the lifeline and other Danish concepts.

Hvor man kan se Indefra - med Anders Agger • Sæson 1

8 episoder

  • 1. Vestas
    E1
    1. VestasSæson 1. I DR2 serien "Indefra" tager Anders Agger seerne med ind bag kulisserne i otte særprægede miljøer. Første afsnit handler om Vestas. I en lille uge får Anders Agger lov at kredse rundt i maskinrummet på den danske vindmøllevirksomhed, Vestas. Lige ved siden af Ditlev Engel: Hvordan gør man egentlig - som ansvarlig topchef i en kriseramt virksomhed med 19.000 medarbejdere? Når man skal stå op, tage slips på - og så tage imod daglige tæsk efter noder af aktionærer og analytikere i stribede skjorter. Midt i fyringer, et kritisk kvartalsregnskab - og et energi-topmøde i Mellemøsten.
  • 2. Jehovas Vidner
    E2
    2. Jehovas VidnerI andet afsnit portrætterer Anders Agger Jehovas Vidner - det trossamfund i Danmark, som flest danskere formentlig har gemt sig bag gardinet for. Han forsøger i programmet at forstå, hvordan det er at være dommedagsprædikant på en dørmåtte, og han følger en 15-årig pige, der er ude at stemme dørklokker, og som er på nippet til at lade sig døbe som Jehovas Vidne. Han bevæger sig også ind i Betel, vidnernes skandinaviske hovedsæde i Holbæk, hvor de oversætter Vagttårnet, mens de afventer den nært forestående dommedag Harmagedon - og det evige liv.
  • 3. Underdanmark
    E3
    3. UnderdanmarkI dokumentarprogrammet "Min barndom i helvede" (2012), beskrev Lisbeth Zornig Andersen sin barndom med forældresvigt, misbrug og overgreb. Nu er Anders Agger taget til Lolland for at opsøge Lisbeth Zornig Andersens storebror Michael Jørgensen, der som 9-årig beskyttede sin søster. Og tog tævene og skylden. I dag har han otte børn, er 50 år og lever et liv, der primært består af bajere, brænde og billard. Måske er det Underdanmark. Måske er det ikke. Men det er i hvert fald 12 kilometer udenfor Nakskov.
  • 4. A.P. Møller-Mærsk
    E4
    4. A.P. Møller-MærskAnders Agger har fået foden indenfor hos A.P. Møller - Mærsk. Danmarks største virksomhed, som offentligheden normalt ikke har adgang til. Anders Agger flyver med CEO Nils Smedegaard Andersen til møder i Holland, besøger borerigge i Nordsøen og får et indblik i livet bag de blå ruder på Esplanaden i København. For at lede efter myterne og den rettidige omhu, model 2013. År 1 efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død
  • 5. Israel
    E5
    5. IsraelDansk reportage fra 2013 I Israel lever både jøder og palæstinensere med en snigende angst - i et land, der er bygget op af "os" og "dem". I nogle få dage får Anders Agger lov at deltage i de to parters liv. For at forstå den konflikt der er forsøgt løst på talrige topmøder.
  • 6. Herstedvester
    E6
    6. HerstedvesterI DR2 serien "Indefra" tager Anders Agger seerne med ind bag kulisserne i otte særprægede miljøer. I sjette afsnit sætter Anders Agger sig bag tremmer med landets allerfarligste forbrydere i Anstalten ved Herstedvester. Han begiver sig ind til de forvaringsdømte fanger bag de 784 meter mur. Med afsæt i sit eget frihedsbegreb forsøger han at forstå, hvordan det er at være indespærret på ubestemt tid. Hvem er de forvaringsdømte fanger, og kan man møde dem med bare en flig af forståelse?
  • 7. I lære som enke
    E7
    7. I lære som enkeDansk reportage fra 2013 Selvmordsraten blandt enker er 5 gange så høj som for gifte. Og 8 gange så høj for enkemænd. Derfor er Anders Agger flyttet ind på Vedbygaard Slot sammen med seks enker og en enkemand. Her kommer han helt tæt på de efterladte, som er på kursus i livsmestring. For hvordan kommer man lige op til overfladen igen, når ens bedste ven og livspartner igennem et helt liv pludselig ikke er mere? Og mens ensomheden runger i slottets lange gange er der samtidig højt til loftet med plads til både gråd og latter.
  • 8. William Kvist
    E8
    8. William KvistWilliam Kvist. Professionel fodboldspiller. Og normalt første mand på holdkortet. Både på landsholdet og i den tyske bundesliga-klub VfB Stuttgart. Men nu knirker det i udlands-karrieren. For første gang. Anders Agger har fået lov til at stemple ind i William Kvists liv i de dage i april, hvor landsholdsspilleren kæmper for at komme på sit tyske hold. Og ikke ved, om han er dømt inde eller ude i klubben. Hvordan fastholder man drengen og fodboldglæden midt i en verden, som de største romantikere kalder korrumperet af penge. Mens andre kalder det verdens mest fascinerende spil. Hvor kun de stærkeste overlever.
  • Anders AggerAnders Agger

Få Plex på dine enheder

Gratis på 20+ platforme. Vælg din egen.
Se alle understøttede enheder →