Menneskets planetSæson 1
Like all life forms, humanity partially adapts to types of natural environment, yet also tends to change them. Each episode examines how life differs for men and nature in some type of environment, from Arctic to desert and jungle, from coasts to mountains.
Hvor man kan se Menneskets planet • Sæson 1
8 episoder
- Havet - et liv med vand
E1Havet - et liv med vandHalvfjerds procent af jordkloden er dækket af vand. De levende væsner i vandet er perfekt tilpassede til et liv i havet. Mennesket har til gengæld tilpasset sig et liv med havet, for fisk og skaldyr er den vigtigste proteinkilde for halvdelen af jordens befolkning. Og opfindsomheden er stor. På den indonesiske ø Lomblen fanger fiskerne en stor kaskelothval fra små træbåde med hjemmelavede harpuner. Andre fiskere dykker i flere minutter under havet for at finde bytte, mens man på Hawaii både traditionelt og i nutiden har behersket bølgerne ved at surfe på dem. - Ørkener - livet i en bageovn
E2Ørkener - livet i en bageovnØrkener er de tørreste og varmeste steder på kloden. En tredjedel af planetens landjord er dækket af ørken. Mennesker kan overleve i to måneder uden mad, men ikke mere end nogle få dage uden vand. Alligevel bor trehundrede millioner mennesker i ørkener. Som dogonfolket i Sahara, kamelejeren Ganbold i Gobiørkenen, der ligger så højt mod nord, at temperaturen falder til artisk frost om vinteren, og Orlandis i Atacamaørkenen i Chile, hvor der ikke findes vand, men hvor Orlando og hans venner lader sig inspirere af kaktusplanternes løsning på vandproblemet. - Arktis - livet i en dybfryser
E3Arktis - livet i en dybfryserKun ét levende væsen har været i stand til at klare sig overalt på jorden. Og det er mennesket, der har været dygtig til at overleve selv de mest barske steder. Et af dem ligger øverst på jordkloden og er et af de mest utilnærmelige steder på jorden. Om vinteren fryser hele området til is, og mørket sænker sig i månedsvis. Der er ingen træer og ingen spiselige planter. Alligevel bor her fire millioner mennesker, der kun overlever, fordi de kender jordens mest ugæstfri levested ud og ind. - Regnskove - et liv i træerne
E4Regnskove - et liv i træerneJordens regnskove er ufatteligt frugtbare. Selv om regnskoven kun fylder to procent af planetens overflade, findes halvdelen af alle arter på jorden her, For mennesker, der lever i regnskoven, er problemet, at næsten alt liv findes i trætoppene. Men både i regnskovene i Brasilien og på Papua Ny Guinea har mennesket lært at klare sig. Fx smager den tallerkenstore fugleedderkop lidt hen ad krabbe. Man steger den, og når den begynder at fløjte, er den næsten færdig. - Bjerge - Livet i den tynde luft
E5Bjerge - Livet i den tynde luftI bjergene finder man nogle af verdens hårdeste livsbetingelser. Her kan vejret på få timer slå om fra tropisk til arktisk. Jo højere man kommer op, jo barskere bliver det. Indtil selv ilten forsvinder. Alligevel er der beboelser og masser af mennesker i verdens bjerge fra Mongoliet og Himalaya til Etiopien, Alperne og Ny Guinea. - Græslandet - roden til magt
E6Græslandet - roden til magtGræs er den fantastiske plante, der giver mad til flest mennesker på jorden, hvad enten det er hvede, ris, byg og majs, som vi mennesker spiser, eller det er dyrene, der æder græs, før vi spiser dem. Græsarealer har betydet meget for menneskets udvikling fra de amerikanske prærier til de kinesiske ris-terrasser. Men det har ikke været let, og der skulle både vovemod og opfindsomhed til, før vi blev herrer over græslandet. - Floder - venner og fjender
E7Floder - venner og fjenderMennesker har fra den tidligste tid altid bosat sig ved floder, fordi de giver adgang til ferskvand, mad og transport. Det har altid været lettere at rejse og transportere varer over vand end over land. Men floder er også farlige og uforudsigelige. I regntiden svulmer de op og truer millioner med hjemløshed, og i tørtiden kan det være svært at få nok at spise. - Byer - hvordan man overlever i storbyjunglen
E8Byer - hvordan man overlever i storbyjunglenByerne har vi selv skabt. De er højdepunktet af menneskelig fantasi og skaberevne, og her kontrollerer vi, hvor meget eller hvor lidt natur vi vil acceptere. Men naturen lader sig ikke sådan holde nede. Hvad enten det er duer, der klatter på de fine bygninger i Dubai, wapitihjorte, der græsser og parrer sig i parkerne i Colorado, frække aber i Jaipur i Indien eller rotter på Manhattan i USA.
