

Hvor man kan se Den store bagedyst • Sæson 5
9 episoder
- Episode 1E1
Episode 1Den store bagedyst er tilbage med ti helt nye deltagere. Alle er de med af én grund: de vil vinde Danmarks største bagekonkurrence. Dommerne, Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, er også klar igen, og de er skarpere end nogensinde før. Allerede fra begyndelsen er der drama i teltet, da én af deltagerne bytter om på salt og sukker og sætter dommernes smagsløg på hård prøve. - Episode 2E2
Episode 2Der er drama til sidste minut, når de ti deltagere kæmper om mesterbagertitlen - og for at undgå at forlade konkurrencen som den første. Én af teltets ti cheesecakes ender helt galt, og en kendt, men frygtet hemmelig udfordring kræver det yderste af deltagernes bage- og byggeevner. Det hele spidser til i mesterværksudfordringen, hvor øjeblikket, når dommernes kniv afslører snittet, bliver endnu mere afgørende end normalt. - Episode 3E3
Episode 3Amatør-bagerne er for tredje gang klar til at dyste i bageteltet. Denne gang skal de ælte, piske og temperere sig igennem kalenderårets højtider - lige fra Påske til Halloween. De skal sætte deres eget præg på fødselsdags-klassikeren kagemand, og de skal skabe sjove og "gyselige" Halloween-mesterværker, som ikke alle falder i dommernes smag. Undervejs kommer en chokoladetemperering på tværs, og halvdelen af deltagerne må sande, at de ikke kommer i mål med opgaven. - Episode 4E4
Episode 4Ti deltagere er blevet til otte, og der skal spilles med kagemusklerne, hvis dommerne skal imponeres, for ugens tema er nemlig: mandehørm. Den indre drengerøv findes frem, når deltagerne kastes ud i maskuline grovbrød og en herrepolterabendkage. I den hemmelige udfordring må Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, til deltagernes overraskelse, vige pladsen for to smokingklædte og mandehørmende gæstedommere. - Episode 5E5
Episode 5Der er syv deltagere tilbage i konkurrencen, og de skal dyste i den drilske ingrediens chokolade. I mesterværksudfordringen driller chokoladetempereringen, og det får undervejs én af deltagerne til at tvivle på, om han overhovedet får afleveret noget til dommerne. Den hemmelige udfordring er en ægte dansk klassiker, nemlig flødeboller, men med et twist, som volder deltagerne store problemer. - Episode 6E6
Episode 6De seks bedste amatørbagere er tilbage i konkurrencen, og denne gang skal de testes i bagværk, der passer til en rigtig hyggeaften. Som noget helt særligt bliver der tændt bål udenfor, og deltagerne må derfor ud af teltes trygge rammer for at bage den hemmelige udfordring. Særligt én deltager kommer på udebane med en lidt speciel bageteknik. - Episode 7E7
Episode 7Årets fem bedste bagere kæmper om fire semifinalepladser. I favoritbagningen bliver deltagerne, for første gang i konkurrencens historie, ikke sat i gang med bagningen på samme tid. De skal nemlig bage en særlig kage, der kræver, at den bliver serveret for dommerne på præcis det rette tidspunkt. I mesterværket kommer følelserne helt uden på tøjet, og til sidst overraskes én af deltagerne af en særlig person under den afgørende bedømmelse. - Episode 8E8
Episode 8Det er semifinale i Den store bagedyst, og de fire tilbageværende amatørbagere har alle det samme mål: De vil nå finalen. Men vejen dertil er belagt med tre udfordringer, som alle sætter deltagernes tekniske færdigheder på en hård prøve. De skal både lave kager, som er dækket af en perfekt og skinnende glace og i mesterværksudfordringen skabe små, spiselige kunstværker. I den hemmelige udfordring venter der en overraskelse, som i mere end én forstand er et teknisk udstyrsstykke. - Episode 9E9
Episode 9Endelig er der finale i Den store bagedyst! De tre finalister skal bage franske fristelser med nærmest ikonisk status i bage-verdenen, og her er specielt én af deltagerne på hjemmebane. Og så har Mette Blomsterberg udviklet en ganske særlig - og omfattende - opskrift til finalisternes hemmelige udfordring. Til sidst får deltagerne den ultimative bageudfordring: de skal udfordre og forandre den klassiske bryllupskage. Familie, venner og de tidligere deltagere kommer for at deltage i festen, når vinderen af Den store bagedyst 2016 bliver kåret.


