
24 timer vi aldrig glemmer24 timer vi aldrig glemmer
There are days that make such a big impression that they are forever stuck in the memory. DR brings here "24 hours we will never forget".
Hvor man kan se 24 timer vi aldrig glemmer • 24 timer vi aldrig glemmer
8 episoder
- ÅrtusindeskiftetE1
ÅrtusindeskiftetÅrstallet 2000 har altid haft en magisk klang. Engang rummede det essensen af fremtid, men som tiden gik kom det - i sagens natur - tættere på. I slutningen af 1990'erne har dommedagsprofeter og computerprogrammører kronede dage. På verdensplan bliver der brugt mere end 2 billioner på at blive klar til årtusindeskiftet. Fremtiden er kommet. Det store spørgsmål er om verden er parat. - Mordet på Olof PalmeE2
Mordet på Olof PalmeOm aftenen fredag den 28. februar 1986 går den svenske statsminister Olof Palme i biografen med sin kone Lisbet. Da filmen er færdig vil de spadsere hjem til deres lejlighed i Gamla Stan, men så langt når de ikke. På hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan bliver Olof Palme skudt i brystet, og dør kort efter. Nyheden spreder sig til Danmark i løbet af kort tid, og chokerer de fleste. I 24 Timer vi aldrig glemmer fortæller bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Paul Gazan og Per Larsen om deres oplevelser på dagen. - Da Anker endte i Saddams sofahjørneE3
Da Anker endte i Saddams sofahjørneI november 1990 er 32 danskere fanget i Saddam Husseins kløer. Krigen mod Irak er på vej, men danskerne må ikke forlade det stadig mere kaotiske land. Da tiden er ved at løbe ud, rejser Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen til Irak for at forhandle med Saddam - på egen hånd og mod den danske regerings vilje. Hans mål er at få danskerne hjem. Men hvor mange kan han få ud? Og hvem må blive? I 24 timer vi aldrig glemmer får du historien om det største danske gidseldrama i vor tid - time for time. - Da terroren ramte Danmark i 1985E4
Da terroren ramte Danmark i 1985Den 22. juli 1985 blev Danmark ramt af det første terrorangreb i nyere tid. 27 mennesker blev såret og en mand brændte ihjel, da to bomber sprang foran det amerikanske luftfartsselskab North West Orient og den jødiske synagoge midt i København. Nu fortæller tidligere overrabiner Bent Melchior og andre vidner helt tæt på bomberne, hvad der skete den dag, Danmark mistede sin uskyld i forhold til den internationale terror. - TjernobylE5
TjernobylDen 26. april 1986 om morgenen målte man på Risø i Danmark forhøjet radioaktivitet. Herefter blev et gigantisk beredskabs- og undersøgelsesarbejde sat i gang - for hvor stammede denne dødbringende radioaktive stråling fra. Først troede man det kom fra Sverige, så fra Finland, før man om aftenen den 26. april fandt ud af at den øgede radioaktivitet stammede fra en ulykke, som var sket to dage tidligere på det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl. Vi følger det døgn da atomulykken blev kendt i Danmark. Set fra danske miljømyndigheders vinkel, fra miljøorganisationerne, fra pressen og fra den helt almindelige dansker, som blev påvirket af verdenshistoriens værste ulykke på et atomkraftværk. - Håndboldpigernes OL-triumfE6
Håndboldpigernes OL-triumfI 1996 deltager de danske håndboldkvinder for første gang i en OL-turnering, og de gør det med en ambition om at vinde guld. Men i finalen venter verdensmestrene fra Sydkorea, og i første halvleg bliver danskerne løbet over ende. Forspringet bliver indhentet, og i kampens sidste sekunder får Anja Andersen tilkæmpet sig et straffekast. Hvis hun scorer, er Danmark olympiske mestre. - 9. april 1940 - Da tyskerne komE7
9. april 1940 - Da tyskerne komKendte og ukendte danskere fortæller om den sorteste dag i Danmarkshistorien. Kl. 4 om morgenen d. 9. april 1940 overskrider tyske tropper grænsen og rykker op gennem Jylland. Samtidig landsætter tyske skibe soldater overalt i Danmark. Allerede to timer efter kapitulerer Danmark til overmagten og regeringen opfordrer befolkningen til at forholde sig roligt. Dagen gør et uudslettelig indtryk på de fleste danskere. Blandt de medvirkende er skaberen af "Matador", forfatteren Lise Nørgaard og den dengang 8-årige Klaus Rifbjerg, samt kendte modstandsfolk som Gunnar Dyrberg fra Holger Danske og Per Gylling Mortensen fra BOPA. - ''Lukket på grund af glæde'' - 5. maj 1945E8
''Lukket på grund af glæde'' - 5. maj 1945Fem års tysk besættelse slutter med sprudlende glæde og blodigt drama. Kendte og ukendte danskere fortæller om et af de gladeste, men også et af de blodigste døgn i Danmarkshistorien. Fra tyskernes kapitulation om aftenen d. 4. maj til de første engelske soldater ankommer til København dagen efter. Fra Skagen til Gedser går titusinder af begejstrede danskere på gaderne i en lykkerus, men samtidig er der voldsomme skyderier i gaderne mellem modstandsfolk og tyskerhåndlangere og tusinder blev anholdt Blandt de medvirkende er skaberen af "Matador", forfatteren Lise Nørgaard og den dengang 13-årige Klaus Rifbjerg, samt kendte modstandsfolk som Gunnar Dyrberg fra Holger Danske og Per Gylling Mortensen fra BOPA.